tirsdag den 28. juni 2016

Romkugler - glutenfrie

Disse romkugler er ikke lige så søde, som de oprindelige. Til gengæld er de meget sundere.
(ca. 20 stk.)

Ingredienser:
1 lille moden banan
1 dåse sorte bønner eller kikærter drænet for væde
4 spsk. kakaopulver (min 70%)
1 spsk. romessens
2-3 spsk. fiber sirup gold (eller agavesirup)
2-3 spsk. kokosfibermel eller 1 dl. blendet havregryn



Fremgangsmåde:
Blend først havregrynene hvis du har valgt denne ingrediens og hæld dem i en skål.

Hæld bønner/kikærter, banan, kakaopulver, romessens og sirup i blenderen og blend i til en ensartet masse.
Tilsæt derefter havregrynene/fibermelet og blend igen.

Form massen til kugler med en teske og rul dem i kokosmel. Sæt kuglerne på køl i mindst 1 time inden servering, ellers er de for bløde.
Kan opbevares i tætsluttet emballage i 4-5 dage på køl.

Nogle kan ikke tåle for meget kokosfibermel og får dårlig mave, så det anbefales ikke, at spise for mange af gangen.