torsdag den 29. november 2012

Blomkålsris




Hurtigt og nemmere at koge end almindelige ris - og så sparer du på kulhydraterne!

Blomkål indeholder allicin, der dæmper betændelse og aldring af kroppen. Den indeholder stoffet folat, der beskytter mod udviklingen af brystkræft og forhindrer hjerte-kar sygdomme.
(Kilde: Iform)



Ingredienser:
1 blomkålshoved

evt. 1 broccoli, 1/4 L. fløde 38%, 1 pk. bacon, timian


Fremgangsmåde:
Riv et blomkålshoved groft i foodprocessoren. Hæld kogende vand over blomkålen og lad det trække i ca. 5 minutter. Hvis du ønsker lidt bid, så lad det kun trække i et minuts tid.

Blomkålsrisene kan bruges som tilbehør til alle de retter, hvor du normalt ville bruge ris (dog ikke risengrød).

Tip: Du kan også stege risene i hvidløg og evt. chili for at give dem lidt mere smag eller stege dem på panden sammen med revet broccoli, bacon, fløde og timian.

Her dog uden bacon og fløden



lørdag den 24. november 2012

Sesamstegt fiskefilet


















Ingredienser:
400-500 gram rødspættefilet
2 dl. sesamfrø
2 æggehvider
Smør


Fremgangsmåde:
Lav først det tilbehør, som du ønsker til fisken. Det kan bl.a. være bønnesalat med bacon og fetaost, samt hjemmelavet remoulade.

Mal sesamfrøene groft - enten i en morter eller i en elektrisk kaffekværn. Vend rødspættefileterne første i æggehviderne og herefter i de malede sesamfrø. Fileterne steges i rigeligt smør på en pande til de er gyldne på begge sider.





Nøddesnacks

Snack til håndtasken - til at stille den lille sult.
God som erstatning for kagebordet hos veninden eller familien.
 
 
 
 
 
Hasselnødderne tørristes på panden til skallen slipper nødden.

Græskarkerner tørristes på panden til de popper og vendes herefter i smagsneutral olie og havsalt (her er brugt macadamiaolie)
Mandlerne ristes på panden i en smule Sukrin. Lægges til tørre på noget bagepapir.
 
 

onsdag den 21. november 2012

Æblekage - LCHF


Så lykkedes det endeligt at få taget mig sammen til at udarbejde en opskrift på en æblekage. Den er inspireret af den amerikanske udgave. Den er meget nem og hurtig at lave.
Den er uden sukker og mel, og den smager forrygende. Det blev ikke til så meget aftensmad i dag, men derimod 2 store stykker af æblekagen.
 
Ingredienser:
100 gr. smør
2 æg
100 gr. græsk yoghurt
3 spsk. sukrin*
25 gr. mandelmel* eller mandler malet til mel
2 spsk. kokos
2 spsk. HUSK frøskaller
1 tsk. bagepulver
4 madæbler
Kanelpulver

¼ l. piskefløde 38 %

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader. Smelt smørret og lad det køle af.
Find tærtefadet frem og skræl æblerne og skær dem både, efter du har fjernet kernehuset.
Læg æblebådene ud i fadet til det er godt fyldt. Drys godt med kanel.

 
 
Pisk æg og yoghurt sammen og tilsæt smørret, hvis det er afkølet. Bland de tørre ingredienser sammen og tilsæt til sidst æggemassen. Det hele blandes grundigt, og hældes ud over æblerne. Fordel dejen ud over alle æblerne – brug evt. en dejskraber.

Bag kagen i 30 min. til overfladen er brun. Pisk fløden til flødeskum og server det til den lune kage. Velbekomme
 
 
 
 *Kan købes i helsekostforretninger eller på nettet.

LCHF står for Low Carb High Fat, som går ud på at man udelukker sukker og stivelse i madlavningen, så godt man kan, og derved ikke får så mange kulhydrater. Tilgengæld øger man mængden af proteiner og fedt, som ikke påvirker blodsukkeret, men mætter mere. Derved skulle man også gerne spise mindre.
 

mandag den 19. november 2012

Marcipankugler med "nougat"


Det tager lang tid at lave disse marcipankugler med nougat, da ingredienserne skal køles ned ind i mellem, så beregn en hel dags tid, hvor du kan gå til og fra processen.

Hvis du kan skaffe smuttede mandler, er det nemmest at benytte, da det tager lang tid selv at smutte 200 gr. mandler.








Ingredienser til marcipanen:
200 gr. smuttede mandler*
evt. 50 gr. mandelmel*, hvis massen er for våd
1 bæger past. æggehvide
1 tsk. mandelessens
2 spsk. agavesirup*
3 spsk. sukrinmelis (erstatning for flormelis)*

100 gr. chokolade min. 70%


Fremgangsmåde:

Hvis du ikke har fundet smuttede mandler, så kom mandlerne i en skål med kogende vand. Lad dem trække lidt, og skyl så grundigt efter. Pil dernæst skallen af alle mandlerne - evt. med en lille skrællekniv til hjælp.
Når alle mandlerne er smuttet, så blendes de til mel i en foodprocessor eller blender. Bland melet med resten af ingredienserne – undtaget chokoladen, og stil det i køleskabet.



 

Imens laves nougat:

Ingredienser til nougat:
100 gr. hasselnødder
5 spsk. kokosolie*
1 tsk. ren vaniljepulver (ikke sukker)*
2 spsk. kakao (rå)
2 spsk. agavesirup*
2 spsk. sukrinmelis*

Fremgangsmåde:


Hasselnødderne tørristes på en pande til de slipper skallen. Pil alle skallerne af nødderne og kom nødderne i en blender eller foodprocessor og lav dem til mel.
Smelt de andre ingredienser i en gryde og bland hasselnøddemelet grundigt med resten.

Stil massen køligt til det er helt stivnet (dette kan godt tage mange timer).


Når nougaten er stivnet, fjernes det øverste lag til man kommer ned til den mørke del (den øverste del kan godt smage grimt).

Tril marcipanen til kugler og put et stykke nougat ind i midten. Marcipankuglerne stilles køligt i mindst en time.
Når kuglerne igen er helt kølige, kan man smelte chokoladen over et vandbad og trille kuglerne deri. Kuglerne stilles igen på køl, og serveres først når chokoladen er stivnet.

Tip: Inden chokoladen stivner, kan der drysses med frysetørret bær, så de ser lidt festlige ud.

*Forhandles i helsekostbutikker


søndag den 18. november 2012

60 minutter


60 minutter - så kort tid tog det mig at lave 2 varme retter: 2 måltider aftensmad til i dag og i morgen, samt en stor portion middagsmad til de næste 3 arbejdsdage. Det blev til pasta med kødsovs og kalkunbryst med spidskål, som skal stå på menuen.

Det er skønt at være på forkant, og dét prøver jeg så vidt muligt at efterstræbe hver søndag, hvor jeg handler ind og laver mad. Jeg undgår derved at ty til dårlige måltider med sukker – ting der kan friste i hverdagen, f.eks. når man bliver tilbudt kage på arbejdet.


(Billede: Ingredienserne til pasta med kødsovs)

Jeg mangler så bare at have morgenmaden på plads, og det lille mellemmåltid ved 9.30-tiden på arbejdet; men det er en mindre del… Jeg har noget stegt hvidkål med hakket kød liggende klar i køleskabet til min morgenmad, ellers kan der hurtigt laves tunsalat eller nøddebrød, hvor jeg kan supplere med røget laks og grønsager.

Husk at planlægning er altafgørende, når man gerne vil spise sundere og tabe sig.

Jeg glæder mig ikke til vejedag tirsdag, da jeg har grov-ædt af lakridschokoladerne i lørdags. Det er jo ikke ligefrem meningen, at man skal spise særlig mange af dem, selvom de er sukkerfrie. De ”sætter sig” også på sidebenene…




fredag den 16. november 2012

Avocado med rød peber

 
 
 
 
 
 
 
 
(4 portioner)

Ingredienser:
2 avocado
½ rødløg
½ rød peberfrugt
1 bladselleristilk
2 forårsløg, fintsnittet
½ citron
1½ spsk. olivenolie, jomfru koldpresset
salt og peber

Fremgangsmåde:
Snit rødløg, peberfrugt, bladselleri og forårsløget fint.

Skær avocadoerne over og fjern stenene. Pres citronsaften ud over avocadokødet og udhul avocadoerne. Skær kødet i små tern.
Bland kødet med de finthakkede grønsager. Pres resten af citronen ud i en skål og pisk det sammen med olivenolien. Smag til med salt og peber.

Fordel fyldet i de halve avocadoskaller og hæld citronmarinaden henover.

 
Tip! Kan serveres med pillede rejer, kylling eller lignende.

 


Oksegrønsagsgryde med blomkålsris


(4 personer)


Ingredienser:800 gr. hakket økologisk oksekød (max 10%)
¼ hvidkålshoved
1 rød peberfrugt
3 fed hvidløg
2 dl. fløde 38%
Paprika, salt og peber
1 blomkålshoved

Fremgangsmåde:Kødet svitses i smør i en stor gryde. Hvidløg presses, hvidkålen skæres i tynde strimler, peberfrugten skæres i fine tern og det hele tilsættes kødet. Lad det småsimre i ca. 10 min. hvorefter fløden tilføjes. Retten smages til med paprika, salt og peber.

Når gryderetten er klar til servering, rives blomkålshovedet i en foodprocessor på det grove rivejern. Blomkålen overhældes med kogende vand og ti sekunder efter hældes vandet fra igennem en fintmasket si.

Velbekomme.




Lakridschokolader med chili og pistacie

Jeg synes selv, at disse chokolader smager så godt, at jeg kan blive helt afhængig af dem, og så er de nemme at lave. Så pas på derude... 



(12 stk.)

Ingredienser:
100 gr. pladechokolade min. 70% (Jeg bruger Änglemarks 70%)
2 tsk. lakridspulver
30 gr. afskallede pistacienødder
½ tsk. chilipulver

Fremgangsmåde:

Chokoladen smeltes over et dampbad. Imens hakkes pistacienødderne groft. Når chokoladen er smeltet blandes lakrids- og chilipulveret grundigt i chokoladen. Sørg for at der ikke er nogen klumper. Til sidst tilsættes nødderne, og det hele blandes grundigt.
Find dine søde forme frem, og hæld chokoladen deri. Formene sættes på køl i mindst 2 timer, hvorefter de kan trykkes ud og opbevares på køl i en lufttæt boks.






torsdag den 15. november 2012

Chokolademousse

 
(4 portioner)


Ingredienser:
1 ds. kokosmælk (400 ml)
1 håndfuld mandler
8 dadler uden sten
3 spsk. kakaopulver
1 tsk. vanilje

Evt. lidt citron- eller appelsinsaft, eller revet skal af nævnte.

Fremgangsmåde:
Det hele blendes grundigt og stilles i køleskabet mindst 2 timer før servering.
 
 

Gojiboller




- uden ét gram mel

Bollerne hæver ikke, så der kan tilsættes 1 tsk. bagepuler, hvis dette ønskes.


Ingredienser:
½ dl. chiafrø*
½ dl. hørfrø*
1 dl. vand
1 dl. mandler eller mandelmel*
1 spsk. solsikkefrø
1 spsk. græskarkerner
3 tsk. HUSK fibre
1 spsk. hampefrø*
3/4 dl. gojibær*
3 æg
1 tsk. hav-eller himalayasalt*
1 spsk. macadamiaolie*, økosmør eller kokosolie*
Evt. et lille drys kanel, kardemomme, vanilje
½ dl. vand (bruges efter ½ døgn)

*Kan købes i helsekostbutikker.

Fremgangsmåde:(aftenen inden eller om morgenen)

Chiafrø og hørfrø sættes i blød i 1 dl. vand. Kværn mandlerne til groft mel. Tilsæt mandelmelet, og resten af ingredienserne til chia-frøblandingen og rør godt rundt. Opbevares i ca. ½ døgn i køleskabet med låg på.

Næste dag tændes ovnen på 175 grader. Tilsæt ½ dl. vand til grødmassen. Læg 8-9 klatter dej på en bagerist med bagepapir. Bages i 15-20 min.
De er utrolig lækre med rababerkompot, syltetøj uden sukker eller lign. Velbekomme.





Krydderostemuffins





(12 stk)


Ingredienser:
4 økologiske æg
125 gr. krydret flødeost
1 dl. solsikkekerner
1 dl. græskarkerner
2 spsk. HUSK psyllium-frøskaller
2 spsk. kokos
2 tsk. bagepulver
1 tsk. uraffineret salt

Fremgangsmåde:Kernerne kværnes groft til mel. Jeg brugte vores morter. Herefter tilsættes HUSK, kokos, bagepulver og salt. Æggene blendes sammen med flødeosten og blandes med resten af ingredienserne.
Dejen hviler i 10 min., så fibrene suger væsken til sig. Herefter hældes de i muffinsformene og bages i 15 min. på 200 grader
.

Squashlasagne


Ingredienser:1 kg. hk. oksekød
2 gulerødder skåret i skiver
1 hk. rødløg
4 hk. hvidløgsfed
1 hk. rød peberfrugt
1 dåse hk. tomater eller 5 store friske og finthakket tomater
1 dl. fløde 38%
1 bouillonterning
timian, paprika, salt og peber

1 stor squash eller 2 små, skåret i tynde skiver
200 gr. rød cheddarost – revet
Fremgangsmåde:Tænd for ovnen på 200 grader. Brun kødet i en stor gryde. Imens hakkes grønsagerne fint – undtaget squashen.
Krydderierne tilsættes kødet. Kort efter tilsættes alle grønsagerne, tomaterne, fløde, bouillon og paprika. Saucen smages til med salt og peber.
Find et stort ovnfast fad og fordel først et lag kødsauce, et lag squash og herefter den revne ost. Fortsæt til du har brugt alle ingredienserne. Der sluttes af med et lag ost, og lasagnen stilles i ovnen i 20-25 minutter.





Meatzza - pizza med kødbund


(2 personer)


Bund:
450-500 gr. hk. økologisk oksekød max 12%
1 rødløg
1 æg
2 fed hvidløg
oregano, salt, peber og friskkværnet chili
evt. revet gulerod eller hvad man ellers kan finde på...
Fyld:Revet økologisk goudaost*
Pizzasauce (eller lav din egen af hk.tomater+krydderier)
Kalkunbacon
1 rød peber
Mozarellaost (efter smag)**

Fremgangsmåde:- Ælt oksekødet med det finthakkede rødløg, hakket hvidløg, æg, oregano, salt, peber og chili.
- Bred det ud på en bageplade som en alm. pizzadej, bag det i ca. 10 min. på 175 gader.
- Tag bunden ud af ovnen og hæld overskudsvandet fra og dup det sidste op med køkkenrulle.
- Kom fyldet på og bag det til osten er gylden. Jeg har drysset lidt oregano og frisk bladselleri oven på meatzaen efter den har været i ovnen.

Sevér det evt. med en god salat, eller kom flere grønsager på som fyld.

*af naturmælk. Kan købes i SuperBrugsen
**jeg brugte mozarellaost lavet på past. buffalomælk. Kan købes i SuperBrugsen.





Hotdog"brød"


- Glutenfrie

(4 stk)

Ingredienser:
2 gulerødder
1 dl. mandler eller mandelmel
1 spsk. HUSK
1 spsk. chiafrø
3 økologiske æg
½ tsk. uraffineret salt
1 spsk. smeltet smør

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175 gr.
Skær gulerødderne i små stykker, tilsæt kogende vand til det dækker og blend. Si det meste vand fra og put massen op i en skål.
Kværn mandlerne til mel og tilsæt til gulerodsmassen. Bland de resterende ingredienser i, rør godt, og spred massen ud på en bradepande med bagepapir.
Bag i ca. 20 min. på 175 gr.
Når det er færdigt, vend brødet af papiret ud på en rist. Skær eller klip med en saks i 4 kvarte.

Det kan anbefales at købe Hanegal økologiske krydder oksepølser (80% økologisk oksekød uden E-numre). Kan købes bl.a. i Super Brugsen.






Franskbrød


- uden hvedemel og sukker, men sødt pga kokos
(1 stk)

Ingredienser:
6 økologiske æg
2 dl. cremefraiche 38%
1 dl. fløde 38%
75 gr. smeltet smør
2 dl. mandelmel
1 dl. kokosmel
½ dl. sesamfrø
4 spsk. HUSK frøskaller
3 tsk. bagepulver
3 tsk. salt
4 spsk. Sukrin


Chiafrø som drys


Fremgangsmåde:
Alle ingredienserne røres grundigt sammen og hældes i en lille brødform beklædt med bagepapir. Jeg brugte en form på 1,3 L. og den var næsten for lille!
Der pensles med æg eller rapsolie og drysses med chiafrø.
Brødet bages i ca. 45 min. på 200 grader på nederste rille.





Tærtebund














Tærtebund:
150 gram smør - helst økologisk
100 gram kokosfibre (eller mandelmel)
50 gram sesamfrø
1 tsk. uraffineret salt
2 spsk. Fiber Husk
1 økologisk æg


Fremgangsmåde:
Kokosfibre, sesamfrø, Fiber Husk og salt blandes, og smøret smuldres heri. Til sidst tilsættes ægget, og tærtedejen æltes ensartet. Den presses ud i en tærteform og forbages cirka 12 minutter ved 180-200 grader, til den er gyldenbrun

Nøddebrød

Ingredienser:
100 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g mandler
100 g valnødder
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
5 æg
1 dl olie
2 tsk. salt


Fremgangsmåde:
Bland det hele sammen, kom massen i en smurt form. Bages 1 time ved 160 grader i en forvarmet ovn.

onsdag den 14. november 2012

Burgerboller





Ingredienser til 6 stk. maxi burgerboller:4 økologiske æg
1 dl. creme fraiche 38%
1 dl. sesamfrø med lidt solsikkekerner
½ dl. chiafrø*
½ dl. kokosmel
3 spsk. HUSK (psyllium-frøskaller)*
2 tsk. bagepulver
1 knsp. uraffineret salt


Fremgangsmåde:Tænd ovnen på 200 grader.
Alle ingredienserne blandes grundigt. Dejen hviler herefter i køleskabet i 10 minutter, så fibrene får mulighed for at suge væske til sig. Dejen virker nok meget flydende – men den bliver mere fast efter de 10 min i køleskabet.
Derefter formes 6 boller med en spiseske, og bollerne trykkes flade. De pensles med æg, drysses med sesamfrø og bages i ovnen i ca. 20 minutter.

Imens laves burgerne

OBS! Én burger mætter godt, så spis langsomt og beregn 1-1½ burger pr. person.
*HUSK (psyllium-frøskaller) kan købes i Bilka, Føtex, Superbrugsen eller helsekostforretninger
*
Chiafrø kan købes i helsekostforretninger




Vafler
















(10-15 stk)

Ingredienser:
400 ml. kokosmælk
20 gr. kokos
10 økologiske æg
1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
½ tsk. salt
Kokosolie til stegning

Fremgangsmåde:

Pisk alle ingredienserne sammen - undtaget kokosolien. Hæld dejen på det varme vaffeljern og bag vaflen til den er gyldenbrun.

God som hurtig snack eller til børnefødselsdagen. Smager fantastisk som kolde dagen efter med lidt honning på.



Rødbedejuice


    Ingredienserne





- simpel og vitaminrig

(1 glas)

Ingredienser:
2 rødbeder
2 gulerødder
2 appelsiner
1 spsk. avokadoolie (eller anden smagsneutral olie)


Fremgangsmåde:
Skræl grønsagerne og gør det samme med appelsinerne. Put dem i en saftpresser.
Tilsæt olien til saften og rør godt rundt. Stil saften i køleskabet. Nydes afkølet.


Tip! Det vil sikkert klæde juicen, hvis du tilsætter et skrællet æble i saftpresseren.




Chilibøffer med rodfrugtfritter




Ingredienser:
800 g blandede rodfrugter - f.eks. gulerødder, pastinakker og rødbeder

½ dl olivenolie eller rapsolie
Havsalt
400 g hakket økologisk oksekød
1 rødløg, finthakket
1 lille stærk chilipeber, finthakket
1 ds flåede, hakkede tomater
2 tomater, skåret i både


Fremgangsmåde:
Ovnen tændes på 160 grader.
Rodfrugterne skrælles og skæres i stave på ca. 1 x 1 cm i bredden.
Rodfrugterne hældes i et ovnfast fad.
Olivenolie hældes henover.
Der krydres med havsalt.
Rodfrugterne bages på midterste ovnribbe i ca. 1 time.
Rodfrugterne vendes rundt et par gange under bagningen.

Oksekødet æltes sammen med rødløg og chilipeber.
Oksekødet formes til 16 små bøffer.
Rodfrugterne tages ud af ovnen. Sluk ikke for ovnen.
De flåede, hakkede tomater hældes henover rodfrugterne.
De små bøffer fordeles henover rodfrugterne.
Tomatbådene bruges som pynt henover toppen af retten.
Retten sættes i ovnen på midterste ribbe i ca. 30 min.
Retten er færdig, når bøfferne er gennemvarmede.

Jeg har valgt at tilføje revet ost henover retten de sidste 10 min. i ovnen, samt skiftet olivenolien ud med RapsKimolie med chili, som giver retten et ekstra pift. Køb RapsKimolien
her.
Pas på! retten er så smagfuld, at man hurtigt kan spise for meget af den!!!





Kyllingefrikadeller med kokosmælk, samt lynstegte kikærter og grønt




(til 2 personer)

Ingredienser til frikadeller:
400 gr. hakket kyllingekød
1 økologisk æg
2 dl. revne grønsager (jeg brugte squash)
1 lille finthakket løg
2 spsk. HUSK frøskaller
2 spsk. kokos
1 dl. kokosmælk (kun den fuldfede del)
salt, peber og paprika


Fremgangsmåde:
Alle ingredienserne røres godt sammen til en fast fars. Lad farsen hvile i min. 10 minutter i køleskabet. Form den herefter til frikadeller og læg dem på en rist med bagepapir – gerne med huller, så fedtet kan sive fra. Bag frikadellerne i ca. 30 min. på 200 grader. De vendes og bager videre på den anden side, når de har fået en god ”skorpe”.


Ingredienser til lynstegte kikærter med grønt:

1 ds. kikærter
2 porrer, renset og skåret i tynde strimler på langs
1-2 gulerødder, skåret i tynde strimler
evt. 1 lille squash, skåret i tynde strimler
1 fed hvidløg, finthakket
5 gr. frisk ingefær, finthakket
5 dråber fish sauce (findes på hylden med asiatiske produkter)
1 dl. vand
Lidt kardemomme
uraffineret salt, friskkværnet peber
Ekstra jomfruolivenolie


Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne i en skål. Opvarm en kraftig gryde, pande eller wokpande, til den er rødglødende. Kom en smule vand ved – maks ½ dl. Smid alle grønsagerne ned i gryden/på panden og rør godt rundt hele tiden. Grønsagerne må ikke brænde på. Tilsæt evt. resten af vandet, hvis det er ved at tørre ud. Steges i ca. 3 min.
Smag til med salt, peber og olivenolie.

Tip! Der kan også tilsættes chili, for at gøre retten lidt stærkere.



 

mandag den 12. november 2012

Banan-lakrids smoothie















(1 glas)

Ingredienser:
2 dl. yoghurt naturel - evt. græsk yoghurt
½ moden banan
3 dadler (stenfri)
1/4 tsk. lakridsrodspulver
Friskpresset saft og fintrevet skal af ½ økologisk citron
1 knivspids vaniljepulver
1/4 tsk. stødt kanel


Fremgangsmåde:
Blend alle ingredienserne til du opnår en cremet konsistens.



Nøddemælk

Ingredienser:
200 gr. nødder, mandler eller kerner (jeg brugte mandler)
4 dadler (uden sten) eller 1 spsk. honning
1 l. kold postevand


Fremgangsmåde:

Læg nødderne i blød natten over for at trække enzymhæmmerne ud.

Næste dag: Skyld nødderne grundigt et par gange og hæld dem i blenderen. Tilsæt vandet.
Blend godt. Hæld mere vand i blenderen, så den er helt fyldt og tilsæt dadlerne eller honningen. Blend igen.

Læg en finmasket si i en skål og hæld indholdet i blenderen over i sien. Dræn massen for væske - brug evt en spiseske til at mase resten af væsken ud.

Pulpen, der bliver tilbage, kan bruges som ingrediens i en kage eller cookies.

Hæld nøddemælken i en beholder med låg og sæt den i køleskabet. Kan drikkes når den er blevet kold. Opbevares i køleskab i max 4 dage. Ryst beholderen inden du hælder mælken op i glas.


Nøddemælken er rig på protein og de essensielle fedtsyrer. Den er en rigtig god kilde til kalcium.
Tip! Du kan søde mælken med honning eller agavesirup, hvis du ikke bryder dig om dadler.


Fra nøddemælken får du ca. 450 gr. nøddepulp, som man normalt vil smide ud. Hvis du ønsker at bruge dette også, så er der her en opskrift på nøddevafler bagt på et vaffeljern:

Ingredienser:
450 gr. nøddepulp
4 økologiske æg
2 bægre æggehvider
½ dl. kokos
1/4 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
½ tsk. kardemomme
1 spsk. macadamiaolie
1 knsp. salt
Lidt kokosolie til stegningen.

Bland det hele sammen og bag vaflerne på vaffeljernet. Bag dem længe nok til at de ikke falder fra hinanden. De er lidt skrøbelige, så brug en palet til at overføre dem til tallerkenen. Serveres lune med honning eller agavesirup.
 
Du kan også lave disse cookies af nøddepulpen.
 
 


Ketchup - uden sukker og konserveringsmidler




















Ingredienser:
1,2 kg. fuldmodne tomater
- eller 4 ds. flåede økologiske tomater på dåse
2 løg, finthakket
4 fed hvidløg, finthakket
2 spsk. olivenolie
3 tsk. paprika
3 spsk. hvidvinseddike
3 spsk. mørke rosiner
1 banan i grove tern
1 æble i tern
Salt og peber, Sukrin*


Fremgangsmåde:
Sautér løg og hvidløg i olien ved middel varme. Løgene skal være klare, men må ikke tage farve.
Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt rundt. Lad retten småsimre i 30 min. uden låg. Smag ketchuppen til med sukrin.
Blend små portioner af gangen i en blender. Pas på at låget ikke springer af.
5041a5974f64401092012.jpg
Henkogning: Opvarm ovnen på 120 grader. Hæld massen på små glas med skruelåg eller patentglas (må max fyldes op til 2 cm. fra kanten). Skru låget let på uden at skrue det helt fast. Stil glassene på en bradepande med vand i bunden. Glassene må ikke røre hinanden. Henkoges i mindst 1 time.
Sluk for ovnen og skru låget helt fast – pas på du ikke brænder dig. Herefter lader du glassene stå i ovnen til de er helt afkølede. Opbevar dem mørkt og køligt. Husk at skrive, hvad glasset indeholder.
Ketchuppen kan holde sig et par uger efter åbning.


*Kan købes i helsekostbutikker – findes under sødemidler.



Jordbær muffins














(12 stk)

Ingredienser:
100 g honning
25 g jomfru kokosolie (koldpresset)
100 g mandler eller mandelmel
100 g kokosmel
3 økologiske æg
½ tsk vaniljepulver (bemærk: ikke vaniljesukker)
6 mellemstore jordbær, grofthakkede


Fremgangsmåde:
Ovnen opvarmes til 200 grader.
Honningen og kokosolien smeltes sammen ved lav varme i en gryde.
Mandlerne blendes til mandelmel i en foodprocessor.
Kokosmelet hældes i mandelmelet og begge dele blendes kortvarigt.
Den smeltede honning og kokosolie hældes i foodprocessoren.
Æg og vanillepulver tilsættes.

Alle ingredienserne blendes grundigt sammen.


Jordbærrene tilsættes og røres forsigtigt i dejen med en træske.


Dejen fordeles i 12 små muffinsforme.

Muffins bages på midterste ovnribbe i 15 minutter.
Muffins afkøles på en bagerist.