mandag den 12. november 2012

Nøddemælk

Ingredienser:
200 gr. nødder, mandler eller kerner (jeg brugte mandler)
4 dadler (uden sten) eller 1 spsk. honning
1 l. kold postevand


Fremgangsmåde:

Læg nødderne i blød natten over for at trække enzymhæmmerne ud.

Næste dag: Skyld nødderne grundigt et par gange og hæld dem i blenderen. Tilsæt vandet.
Blend godt. Hæld mere vand i blenderen, så den er helt fyldt og tilsæt dadlerne eller honningen. Blend igen.

Læg en finmasket si i en skål og hæld indholdet i blenderen over i sien. Dræn massen for væske - brug evt en spiseske til at mase resten af væsken ud.

Pulpen, der bliver tilbage, kan bruges som ingrediens i en kage eller cookies.

Hæld nøddemælken i en beholder med låg og sæt den i køleskabet. Kan drikkes når den er blevet kold. Opbevares i køleskab i max 4 dage. Ryst beholderen inden du hælder mælken op i glas.


Nøddemælken er rig på protein og de essensielle fedtsyrer. Den er en rigtig god kilde til kalcium.
Tip! Du kan søde mælken med honning eller agavesirup, hvis du ikke bryder dig om dadler.


Fra nøddemælken får du ca. 450 gr. nøddepulp, som man normalt vil smide ud. Hvis du ønsker at bruge dette også, så er der her en opskrift på nøddevafler bagt på et vaffeljern:

Ingredienser:
450 gr. nøddepulp
4 økologiske æg
2 bægre æggehvider
½ dl. kokos
1/4 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
½ tsk. kardemomme
1 spsk. macadamiaolie
1 knsp. salt
Lidt kokosolie til stegningen.

Bland det hele sammen og bag vaflerne på vaffeljernet. Bag dem længe nok til at de ikke falder fra hinanden. De er lidt skrøbelige, så brug en palet til at overføre dem til tallerkenen. Serveres lune med honning eller agavesirup.
 
Du kan også lave disse cookies af nøddepulpen.
 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar