tirsdag den 23. september 2014

Idas syrlige hindbær-smoothie


(2 glas)

Ingredienser:
150 g. hindbær (frosne)
1 moden banan (150 g) – gerne frossen
1 dl. græsk yoghurt eller skyr
1 dl. kokosmælk (ryst og bland den fede og tynde mælk godt sammen)
1 spsk. olie (økologisk og koldpresset. Jeg bruger Udos Choise)
1 spsk. økologisk akaciehonning
½ tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)

Fremgangsmåde:
Blend alle ingredienser i nogle minutter i en kraftig blender, indtil der ikke er nogle klumper tilbage.
Det kan være en fordel at lade hindbærrene tø lidt op inden.
Serveres og nydes straks. Brug eventuelt en ske til at spise den med. Smoothien er dejlig syrlig, men kan sødes med ekstra honning.

Velbekomme

søndag den 21. september 2014

Eksotisk spinat smoothie



(2 glas)

Ingredienser:
100 g. frossen spinat
50 g. frossen mango
3 cm. ananas
2 dl. ananassaft (evt. fra dåse)

1 spsk. olie (økologisk og koldpresset)
30 g. proteinpulver (helst smagsneutral)

Fremgangsmåde:
Det hele blendes til en ensartet masse og nydes straks. Kan gemmes i køleskab, men så skal der lige røres lidt rundt inden man drikker den.

fredag den 19. september 2014

Raw mandel bomber – en sund lille mundhapser




(ca. 10 bomber)

Ingredienser:
130 g. mandler (2 dl.)
1 spsk. kokosolie (økologisk og koldpresset)
4 dadler uden sten
2 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt ingefær
¼ tsk. fint salt
1 spsk. økologisk akaciehonning*


Fremgangsmåde:
Mandlerne blendes til fint mel i blenderen. Tilsæt herefter olien kør den sammen til en dej. Det kan være nødvendigt at skrabe siderne, for at få massen jævnt blandet.
Tilsæt krydderierne og blend grundigt igen. Tilsæt til sidst honningen og blend endnu engang.
Hæld massen ud i en dyb tallerken og form dejen til små kugler i hånden ved hjælp af en teske.
Kuglerne opbevares på køl.

Her er de rullet i frysetørret hindbær, jordbær og brombær, hvilket giver en mere syrlig smag. Det kan selvfølgelig udelades.

*Honningen kan udelades for en mindre sød smag, men så skal der tilsættes 1 spsk. kokosolie i stedet.


Tøm-køleskabet-burritos

I går skulle vi have noget hurtigt mad, og noget jeg ikke skulle bruge al min energi på, så jeg stegte nogle løg og hk. økologisk oksekød på panden. Smed en dåse hk. tomater og et glas salsa i den færdigstegte kød, sammen med et par gulerødder skåret i tern. Hertil diverse krydderier.
Jeg spiste det på et par blade spidskål, sammen med en klat græsk yoghurt og lidt fintsnittet spidskål. Man kan jo i princippet bruge hvad som helst - tømme køleskabet for rester, så det ikke ender i skraldespanden i stedet.
Det var hurtigt og lækkert, og engang imellem behøver det jo ikke at være så avanceret :-)
Weekenden står på  bl.a. opsætning af nyt hegn i haven, så det er skønt, at vejret ser ud til at være med os.
God weekend til alle.

onsdag den 17. september 2014

Ananas og ingefær smoothie


(2 store glas)

Ingredienser:
2½ dl. mandelmælk
50 g. spinatruller (frosne)
4 cm ananas uden skræl
2 cm ingefær uden skræl
50 gr. frosne hindbær
1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
1 spsk. olie (uraffineret, økologisk og koldpresset. Jeg bruger Udo´s Choise)

 
Fremgangsmåde:
Lad eventuelt spinatrullerne tø lidt op først, da det ellers kræver en meget kraftig blender.
Blend alle ingredienserne i ca. 2-3 minutter, undtaget olien, til det bliver en ensartet masse uden klumper.
Blend olien i 3 sek. sammen med resten, så det bare lige bliver blandet med resten.
Velbekomme.
 

Betinas iskolde spinat-mango smoothie

  
Ingredienser:
2½ dl. mandelmælk
50 g. spinatruller (frosne)
50 g. mango (frossen)
25 g. blåbær (frosne)
1 spsk. akaciehonning
½ tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
1 spsk. olie (uraffineret, økologisk og koldpresset. Jeg bruger Udo´s Choise)

Fremgangsmåde:
Lad eventuelt spinatrullerne tø lidt op først, da det ellers kræver en meget kraftig blender.
Blend alle ingredienserne i ca. 2-3 minutter, undtaget olien og honningen, til det bliver en ensartet masse uden klumper.
Blend olien og honningen i 3 sek. sammen med resten, så det bare lige bliver blandet med resten.
Nydes langsomt (pas på brainfreeze).

fredag den 12. september 2014

18 bløde cookies med chokolade- og lakridssmag


Ingredienser:
5 dl. mandelpulp (evt. fra nøddemælk opskriften)
1 dl. hakket chokolade 70% (50 g.)
2 dl. kokos
70 g. Sukrin
1 tsk. bagepulver
½ tsk. fint salt
4 spsk. kokosolie
1 tsk. vaniljepulver (ikke sukker)
1 tsk. engelsk lakridspulver
1 økologisk æg


Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Smelt kokosolien på svag varme. Hak chokoladen i grove stykker.
Ægget piskes luftigt og kokosolien blandes i.
Bland de tørre ingredienser grundigt (mandelpulp, chokolade, kokos, sukrin, bagepulver, salt, vaniljepulver og lakridspulver).
Æg med kokosolien hældes i de tørre ingredienser og det hele røres grundigt igennem.
Form 1 spsk. dej i hånden, så du får en fast kugle. Læg kuglen på en bageplade med bagepapir og tryk den næsten flad og rund. Gør dette med resten af dejen til du har 16-18 cookies.
Bag dem i den foropvarmede ovn i 15 min. og lad dem køle helt af inden du løfter dem fra bagepapiret. De er lidt skrøbelig men smager rigtig godt.
 

Power morgensmoothie

(2 glas)

Ingredienser:
2½ dl. mandelmælk
50 gr. frossen spinat
40 gr. ananas uden skræl
1 spsk. citronsaft
1 lille æble uden kernehus og stilk
½ banan, evt. frossen (35 gr)
½ avocado
5 mandler (kun hvis du har drænet din mandelmælk)
2 spsk. olie (koldpresset)

Fremgangsmåde
Blend alle ingredienserne, undtaget olien, i 2-3 minutter. Olien røres nænsomt i smoothien og hældes i 2 store glas. Nyd den friske smoothie, eller sæt den i køleskabet (husk at omrøre den inden du indtager den, så olien bliver blandet rundt).
 

tirsdag den 1. juli 2014

Koldskål - LCHF

 
2 portioner

Ingredienser:
400 ml. kokosmælk fra Änglemark
1 lille moden banan
1 økologisk æg

2 tsk. vaniljepulver (ikke sukker) Gerne mere
15 hindbær
eller 10 jordbær

Fremgangsmåde:
Sæt kokosmælken i køleskabet dagen i forvejen, eller sæt koldskålen i køleskabet efter tilberedning.
Alle ingredienserne blendes, så der ikke er nogen klumper. Pynt eventuelt med lidt bær på toppen. Nydes afkølet. Velbekomme

onsdag den 19. marts 2014

Chokolademousse med spirer

Spirer er en bombe af vitaminer og mineraler. Der er mange gode grunde til at tilføje spirer i din mad. Det kan være i salaten, smoothien eller som her i desserten.
Du kan spire mange frø, korn og kerner. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Du kan spire i skåle, poser, glasbeholdere, eller som mig: i Bergs Bio Salad spirebakke
.
Du kan læse meget mere om spiring her
.

Ingredienser:
En håndfuld spirer – med rødder, stilk og det hele.
1 moden avocado
1 moden banan
1 appelsin
10 mandler
3 spsk. kakaopulver 70%
Lidt mandelmælk
Et nip salt
Evt. Sukrin







Fremgangsmåde:
Læg frøene til spiring i din beholder (dette kan tage fra 3-14 dage alt efter sorten).
Dagen før: Mandlerne lægges i blød natten over i koldt vand, så fytin* fra skallen bliver udvasket.

Skyl de friske spirer og ryst vandet af dem. Fjern skallerne.
Blend alle ingredienserne i en blender eller foodprocessor. Tilføj mandelmælk løbende, så det bliver en konsistens som chokolademousse. Smag eventuel til med Sukrin, hvis spirernes smag er for gennemtrængende (jeg kom alt for mange spirer i min mousse første gang, hvilket bevirkede en lidt bitter smag).
Moussen hældes i flotte glas og sættes på køl i et par timer, hvorefter den kan serveres.



*Fytin binder mineraler som magnesium, calcium og zink, så hvis man får meget store fytinmængder, kan det reducere kroppens evne til at optage disse mineraler.
 
 

onsdag den 12. marts 2014

Lakridsfløde-is


Dette er nok den lækreste is jeg til dato har lavet. Mums, siger jeg bare, og så er den uden (tilsat) sukker!


(1 portion, eller 2 små)

Ingredienser:
1 banan
½ dl. fløde 38 %
½ tsk. engelsk lakridspulver

Fremgangsmåde:
Dagen før: Skær bananen i skiver og frys den ned. Sørg for at skiverne ligger spredt - så er de nemmere at blende.

Dagen efter: Tø bananen lidt op inden den blendes med fløden og lakridspulveret.
Ismassen skal være cremet og uden klumper.

Skal spises straks. Velbekomme.

tirsdag den 11. marts 2014

Avocado is – med tvist af chili


Efter en lang gåtur med klapvognen i dette milde forårsvejr, synes jeg, at jeg havde fortjent en omgang is. Så derfor kreerede jeg denne variant, men pas på med chilipulveret, da det helt kan overdøve smagen af avocado og blive for stærkt og uspiseligt - det kan selvfølgelig også udelades.

(2 portioner)

Ingredienser:
2 små avocadoer
1 banan
1 tsk. citronsaft
½ tsk. stødt chilipulver (kan udelades)
Lidt vand

Fremgangsmåde:
Dagen før:
Udsten avocadoerne, fjern skrællen og skær kødet i tern. Skær bananen i skiver. Frys det ned. Prøv at sprede det lidt ud, så det ikke fryser i én stor klump.
Næste dag tages avocadoen og bananen op af fryseren og tør lidt op inden det blendes med resten af ingredienserne.
Brug en foodprocessor eller en stærk blender. Ismassen skal være cremet som på billedet.

søndag den 9. marts 2014

Bananis - kun 3 ingredienser

Ingen brug af ismaskine!
(2 portioner)

Ingredienser:
2 bananer
½ tsk. vaniljepulver (ikke sukker)
50 gr. chokolade 70%

Fremgangsmåde:
Skær banerne ud i skiver og frys dem ned.
Når de er frosset, kan man begynde at lave isen.
Bananskiverne tages op af fryseren og tøs lidt op.
Blend bananerne og vaniljepulveret i foodprocessoren (eller en kraftig blender). Tilsæt lidt vand, og blend godt.
Smelt imens chokoladen over et vandbad og tilsæt det til bananmassen. Chokoladen vil formegentligt stivne, men dette giver bare gode knasende stykker i den færdige is.
Blend det hele godt til det bliver en ensartet og luftig masse. Spises straks.
 
 

torsdag den 30. januar 2014

Chokolademousse - version 2 (med protein)

Grunden til at jeg har lavet en version 2 er, at jeg synes den første version er for flydende. Den mangler ligesom den rigtige konsistens, som man får ved denne variant. Derfor har jeg tilsat loppefrøskaller.
Der er tilsat proteinpulver, så den mætter også mere.

(2 portioner)


Ingredienser:
1 ds. kokosmælk (400 ml)
1 håndfuld mandler
6 dadler uden sten
30 gr. Proteinpulver (smagsneutral eller med vaniljesmag)
3 spsk. Kakaopulver
2 spsk. loppefrøskaller
1 tsk. vanilje

Fremgangsmåde:
Det hele blendes grundigt, hældes på glas og stilles i køleskabet mindst 3 timer før servering.
 
 
 

onsdag den 29. januar 2014

Nøddepaneret rødspættefileter med thaidressing


 

Efter at jeg har smagt nøddepaneret rødspætter, panerer jeg aldrig i noget andet mere. Smagen kan aldrig overgås af noget andet. Prøv det.Det kan være svært at få nødderne til at hænge fast på fileten, men det smager bare SÅ godt, at det er besværet værd! Hæld bare de nødder, der ikke vil hænge fast over fileterne til sidst
(2 personer)

Ingredienser:
4 rødspættefileter
100 gr. hasselnødder
1 æg
Smør

250 gr. græsk yoghurt 10%
1 cm rød chilipeber
1 limefrugt
Karry
Salt & peber

Fremgangsmåde:
Lav først dressingen:

Rør yoghurten med finthakket chilipeber, og revet skal af limefrugt og lidt limesaft. Tilsæt ca. 1 tsk. salt og godt med friskkværnet peber. Smages til med karry (jeg brugte en del karry). Stil dressingen i køleskabet, mens du laver resten.

Lav grønsager som tilbehør (her serveret med hjemmelavet remoulade og bønnesalat med fetaost, men der kan også serveres grønsagsstave, som du kan dyppe i thaidressingen).

Lav herefter fileterne:

Hak nødderne fint – ikke til mel, og hæld det i en bred skål. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken. Dyp rødspættefileterne i ægget, så der er godt med æg på begge sider. Vend herefter fileten i nødderne og kom dem på en foropvarmet pande, hvor der er godt med smeltet smør. Lad dem stege i et par minutter på hver side, til nødderne er blevet lysebrune.

fredag den 24. januar 2014

Fløjlsblød blåbærdrik

(1 liter)
Ingredienser:
200 gr. mandler
vand

225 gr. frosne blåbær
1 moden banan
1 spsk. agavesirup

Fremgangsmåde:
Læg mandlerne i blød i et par timer eller natten over. Skyl herefter mandlerne grundigt, til vandet ikke skifter farve. Blend mandlerne med vand der lige dækker dem. Når mandlerne er godt blendede tilsættes så meget vand, så det fylder 1 liter. Blend grundigt igen.
Mandelmælken sigtes herefter gennem et klæde. Pres al den væde ud af klædet, som kan lade sig gøre.

Hæld den sigtede mandelmælk tilbage i blenderen og tilsæt resten af ingredienserne. Blend godt og servér straks i glas. Kan man ikke drikke det hele på én gang, kan det gemmes i køleskabet i et par dage. Hvis man gemmer blåbærdrikken, så husk at rør godt rundt i det inden indtagelse.


Parisertoast - 4 stk.

Ingredienser:
4 økologiske æg
1 dl. græsk yoghurt eller skyr
¼ dl. olivenolie
1 stor gulerod
½ dl. HUSK frøskaller
½ dl. mandelmel eller kokosmel
½ dl. hørfrø
1 dl. solsikkekerner
½ dl. græskarkerner
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. salt

Sennep, 2 kogte skiver skinke, 1 skive fed ost.

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Pisk æggene med yoghurten og olivenolien. Bland alle de tørre ingredienser grundigt sammen i en anden skål. Æggemassen og de tørre ingredienser blandes godt sammen og smøres straks ud på en bradepande beklædt med bagepapir. Du skal dække hele pladen. Er massen meget svær at smøre ud, kan du tilsætte vand.
Bages i ovnen i 15 minutter. Herefter skæres brødet ud i 9 lige store felter. 2 stykker sættes sammen til en toast ved at smøre indersiderne med et tyndt lag sennep og skinken lægges ovenpå. Osten lægges i midten og den ristes i en toaster i et par minutter til osten er smeltet.



mandag den 20. januar 2014

Spejlæg - på en anderledes måde


Ingredienser:
1-2 økologiske æg (str. M/L)
1 peberfrugt (evt. 2 hvis du ønsker farvespil)
Grønsager
Lidt økologisk smør eller kokosolie

Fremgangsmåde:
Smelt smørret på panden på middel varme. Skær 1 cm ring af en peberfrugt, så den danner en lukket ring. Læg ringen på panden og klæk ægget ud i den.

Mens du venter på at ægget bliver færdigstegt anrettes grønsagerne på en tallerken.
Her er der skåret fine stave af gulerod, tomatbåde og spiralize rå rødbede.

Kokosmuffins med tvist af lakrids

(18 stk.)

Ingredienser:
200 gr. kokosmel
75 gr. Sukrin sukker (påvirker ikke blodsukkeret)
3 spsk. lakridspulver
4 økologiske æg (størrelse M/L)
100 gr. uraffineret kokosolie
2 dl. økologisk fløde 38%*

Fremgangsmåde:
Tænd for ovnen på 200 grader varmluft.
Bland de tørre ingredienser: kokosmel, Sukrin og lakridspulver grundigt så der ikke er klumper.  Tilsæt æg og fløde. Smelt kokosolien og bland det sammen med resten.
Fordel massen i muffinsforme og bag dem i ovnen i 12-15 minutter.

*Kan udelades, men så bliver de lidt tørre og kompakte.

onsdag den 15. januar 2014

Broccoli smoothie med kakaosmag

(2 store glas)
Denne smoothie smager næsten ikke af broccoli, så den kan sagtens tilføjes ekstra broccoli, hvis man er til det.

Ingredienser:
75 gr. frosne broccolibuketter – gerne mere
125 gr. frosne jordbær
1 stor banan
3 spsk. kakaopulver (min 70%)
2 dl. kokosmælk
60 gr. proteinpulver (smagsneutral)



Fremgangsmåde:
Blend det hele i foodprocessoren eller i en kraftig blender. Lad den gerne køre et stykke tid, så bliver smoothien lækker luftig – nærmest som mousse.
Drikkes straks, eller opbevares i køleskab. (Opbevares det i køleskab, så husk at røre godt rundt inden du drikker smoothien).

fredag den 10. januar 2014

Energibarer med banansmag (uden sukker)

(20 stk)

Ingredienser:
1 banan

180 gr. mandelsmør eller blend hele mandler til smør
90 gr. proteinpulver (uden smag)
3 spsk. kakaopulver
6 dadler (stenfri)
1 dl. kokosmælk

1 dl. kokosmel
1 dl. macadamianødder


Fremgangsmåde:
Mos bananen og blend den sammen med alle øvrige ingredienser, på nær kokosmel og macadamianødder.
Når massen er blevet blød og ensartet tilsættes kokosmel og macadamianødder, som blendes med et kort øjeblik. Der må godt være store stykker nødder i barerne.
Massen hældes i en lille form med bagepapir og fryses. Når massen er stivnet, skæres den herefter i 20 stykker og pakkes ind i folie hver for sig, eller man kan vente med at skære et stykke ud, til man skal spise det. De opbevares på frost – ellers smelter de.




torsdag den 2. januar 2014

Indbagt svinemørbrad (uden dej)

(4 personer)

Ingredienser:
1 svinemørbrad
300 gr. hk. svinekød
2 pk. sliced bacon
1/2 dl. økologisk fløde 38%
1 spsk. koldpresset jomfru olivenolie
1 løg
1 fed hakket hvidløg
100 gr. friske spinatblade
30 gr. hasselnødder
1 spsk. Fiberhusk*
1 økologisk æg
Salt og peber



Ingredienser til champignonsauce:
4-500 gr. champignon
1 løg
1 fed hakket hvidløg
1 spsk. økologisk smør
1 dl. piskefløde 38%
100 gr. flødeost (neutral)
Persille - kan udelades
Salt og peber

Fremgangsmåde:


Puds mørbraden af og krydr den med salt og peber. Brun den godt i olien på alle sider.
Hak løget og hvidløget fint. Hak nødderne.
Bland det hakkede kød med Fiberhusk, æg, salt & peber, løg, nødder og fløde.

Skyl spinaten og fjern stænglerne. Dup dem tørre med køkkenrulle.

Læg baconslice side om side på en bradepande med bagepapir, så de danner en firkant. Fordel spinatbladene henover.
Læg halvdelen af farsen midt på baconfirkanten og læg mørbraden derpå. Dæk mørbraden med resten af farsen. Pak baconet stramt omkring mørbraden og vend den så samlingerne vender nedad.

Steg mørbraden ved 200 grader i 60 minutter.

Champignonsauce:
Skær champignonerne i skiver og hak hvidløg og løg. Svits det hele i smørret på middelvarme. Krydr med salt og peber. Tilsæt fløden og lad den koge ind. Vend flødeosten i og pynt  evt. med hakket persille.