søndag den 16. juni 2013

Landgangsbrød



(8 halve)

Ingredienser:
1 dl. kokosmælk
4 økologiske æg
2 spsk. jomfru olivenolie (koldpresset)
½ dl. kværnet solsikkekerner
½ dl. kværnet græskarkerner
2 spsk. FiberHUSK (købes i bl.a. Matas)
2½ dl. mandelmel (købes i bl.a. Matas)
1 tsk. salt
2 tsk. bagepulver

1 økologisk æg til pensling

Fremgangsmåde:
Kokosmælk, æg og olivenolie piskes sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt rundt.
Del dejen i 4 dele og form dem til aflange brød og tryk dem lidt flade, så de ikke vælter, når du anretter dem. Pensl brødene med sammenpisket æg.
Hvis dejen er for våd, kan du tilsætte lidt mere mandelmel eller kværnede kerner.

Brødene bages i ovnen i 20 minutter på 200 grader.

Her er langangsbrødene pyntet med:
1: Skinkepålæg og tomat, spegepølse med mayo, flødeost, Hanegal leverpostej med agurk. Drysset med purløg.
2: Røget laks, rejer og citron, æg med mayo, karrysild med løgringe. Drysset med purløg.