onsdag den 14. november 2012

Kyllingefrikadeller med kokosmælk, samt lynstegte kikærter og grønt




(til 2 personer)

Ingredienser til frikadeller:
400 gr. hakket kyllingekød
1 økologisk æg
2 dl. revne grønsager (jeg brugte squash)
1 lille finthakket løg
2 spsk. HUSK frøskaller
2 spsk. kokos
1 dl. kokosmælk (kun den fuldfede del)
salt, peber og paprika


Fremgangsmåde:
Alle ingredienserne røres godt sammen til en fast fars. Lad farsen hvile i min. 10 minutter i køleskabet. Form den herefter til frikadeller og læg dem på en rist med bagepapir – gerne med huller, så fedtet kan sive fra. Bag frikadellerne i ca. 30 min. på 200 grader. De vendes og bager videre på den anden side, når de har fået en god ”skorpe”.


Ingredienser til lynstegte kikærter med grønt:

1 ds. kikærter
2 porrer, renset og skåret i tynde strimler på langs
1-2 gulerødder, skåret i tynde strimler
evt. 1 lille squash, skåret i tynde strimler
1 fed hvidløg, finthakket
5 gr. frisk ingefær, finthakket
5 dråber fish sauce (findes på hylden med asiatiske produkter)
1 dl. vand
Lidt kardemomme
uraffineret salt, friskkværnet peber
Ekstra jomfruolivenolie


Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne i en skål. Opvarm en kraftig gryde, pande eller wokpande, til den er rødglødende. Kom en smule vand ved – maks ½ dl. Smid alle grønsagerne ned i gryden/på panden og rør godt rundt hele tiden. Grønsagerne må ikke brænde på. Tilsæt evt. resten af vandet, hvis det er ved at tørre ud. Steges i ca. 3 min.
Smag til med salt, peber og olivenolie.

Tip! Der kan også tilsættes chili, for at gøre retten lidt stærkere.



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar