mandag den 12. november 2012

Linsefrikadeller


 - kompakte og mættende

(ca. 32 stk.)

Ingredienser:
1,3 kg. økologisk hakket kalv/flæsk
250 gr. økologiske grønne linser
50 gr. mandelmel (kan udelades)
2 løg
2 økolgiske æg
1 stor håndfuld persille
1 stor håndfuld purløg
½ chili
50 gr. økologisk hørfrø
salt, peber
smør
evt. kokosolie


Fremgangsmåde:
Linserne skylles grundigt og koges i ½ liter vand i ca. 20 min. Blend herefter linserne.
Alle ingredienser blandes grundigt - inkl. linserne, og farsen stilles tildækket i køleskabet for at hvile i min. ½ time.
Herefter formes farsen til 30-32 frikadeller. Brug en spiseske til at forme frikadellerne.
Frikadellerne gennemsteges på middel varme i rigeligt smør (ca. 2 spsk. for hver pandefuld), og evt. lidt kokosolie.
Serveres med stuvet blomkål, en let salat, eller hvad man har lyst til den dag.


Linser har et lavt glykæmisk index, hvilket gør, at dit blodsukker ikke stiger voldsomt ved indtagelse.
Hørfrø indeholder nogle sunde fedtstoffer og er en god kilde til kostfibre.
Kokosolie er den eneste olie, der overhovedet ikke påvirker dit blodsukker, fordi den går direkte i blodet.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar